Nye sort bælter gennem nåle øjet

06.18.2012

I weekenden den 15. - 17. juni 2012, var 58 fremmødte elever fra hele landet til den kombinerede danfortræning og afsluttende dangraduering på Bosei, hvor 6 forventningsfulde danfortrænere var klar til at kaste eleverne ud i de forskellige discipliner.

 

Om weekenden

Weekenden, der startede med teori prøve fredag aften, bød på nye tiltag. Det helt store var at der til denne weekend var blevet udarbejdet nogle nye teoriprøver som var rettet specifikt mod de nye Poom bærere af forskellige grader, og disse elever under 15 år klarede prøven fint, men når der næste gang skal laves teori prøve kunne fejlene godt være lidt færre.

Udover dette bød weekenden også på en velkomst til to nye personer i danfortræner staben, idet Brian fra Ikast og Tomasz fra Gladsaxe, var med på en slags prøve for at se om de kunne finde deres hylde i danfortræner staben. Begge klarede sig godt og kom med nogle gode input både mundtligt såvel som praktisk og danfortræner staben var klart enige om at det ikke var sidste gang disse blev kaldt ind.

 

Tillykke

Fra både Mester Ko, danfortrænere og bestyrelsen skal der lyde et stort tillykke til 55 elever som slap igennem. Desværre faldt 3 personer fra undervejs, da deres teori ikke blev løst tilfredsstillende.

Men vi, danfortrænere, vil gerne sige alle elever tak for en god weekend med megen gejst og vilje og ikke mindst en god stemning, trods varmen og det at Bosei pt. er igang med lidt maler arbejde og renovering.

Så igen et stort tillykke herfra.